DIRIGENTEN
Jakob Bobjerg Nielsen – Dirigent i BeChoired.
Vi er super glade for vores nye dirigent Jakob Bobjerg Nielsen, som har stor og alsidig erfaring med rytmisk kor.
Jakob startede her i september 2021 og har med sin professionalisme herunder sin store vokal og dirigent ekspertise tilført BeChoired masser af ny energi og inspiration.
Jakob er uddannet ved det Danske Musicalakademi i 2004, og har både før og efter
medvirket i diverse sceneopsætninger og shows. Han har bl.a. komponeret og optrådt for Danmarks Radio og har stået for kor flashmobs i Odense under det Danske Melodi Grand Prix. Herudover har han skrevet, instrueret og varetaget opgaver som kapelmester på utallige musicals, ligesom han selv har medvirket i musicals, men som han selv siger får han mest ud at deltage i den musikalske tilblivelse som orkesterleder og musisk ansvarlig.
Til daglig arbejder Jakob som vocal coach, kor-instruktør, pianist og underviser inden for sang og klaver.
Læs mere om korets repertoire.